Introduktion til bobestyring

En bobestyrer

En bobestyrer er en person, der administrerer arv, formue, hjem og lignende når en person går bort. Bobestyreren hjælper blandt andet til med at opgøre formuen, fordele den mellem arvingerne og skifte boet efter den afdøde.

Bobestyrerens primære opgave er først og fremmest at sørge for, at boet bliver behandlet på en fair og ordentlig måde. Dette betyder ikke kun, at vedkommende skal sørge for, at arven fordeles på lovlig vis, men også, at alle arvingerne skal gøres opmærksomme på dødsfaldet. Du kan læse mere omkring bobestyrerens mange opgaver længere nede på siden.

Der kan være mange årsager til, at du får brug for en Bobestyrer. Som familie, kan I selv vælge at tage initiativ til at skaffe én. Alternativt kan det stå som et krav i den afdødes testamente eller der kan være opstået uenigheder mellem arvingerne, hvormed Skifteretten vil kunne udpege en bobestyrer, som skal træde til.

Det finder du bl.a. svar på, her på siden:

Hvad er en bobestyrer? Hvilke opgaver skal en bobestyrer varetage? Hvornår skal boet skiftes af en bobestyrer? Hvem kan blive bobestyrer?

Få svar på hvad en bobestyrer er

Hvad er en bobestyrer?

Helt principielt er en bobestyrer en person, der foretager en bobehandling eller en bobestyrerbehandling i forbindelse med et dødsfald.

Står man i den uheldige og ubehagelige situation, at der er sket et dødsfald i familien, så skal den afdødes formue skifte hænder til arvingerne – og det er i denne proces, at en bobestyrer vil hjælpe.

Hvis det vælges af familien, at en bobestyrer skal træde til og hjælpe, så vil det oftest være en advokat eller jurist, som man skal have fat i. Der ligger nemlig en del lovgivning og juridiske aspekter til grund for processen.

Når man bruger en bobestyrer og lader denne person stå for processen, bliver det også kaldt et ‘bobestyrerskifte’. Hvis du ikke ønsker at hyre en fagperson til boskiftet, så kan du også vælge selv at skifte boet, hvilket hedder ‘privat skifte’.

Det vil i næsten alle tilfælde være en god idé at benytte en bobestyrer til at administrere dødsbo, da der oftest er rigtig mange praktiske ting, som man skal forholde sig til og tage hånd om – ikke mindst de juridiske.

Her kan du læse mere om bobestyrerens opgaver, hvis du selv overvejer at skifte boet. Du kan også læse mere omkring hele privat skifte processen, hvis du allerede har besluttet dig for selv at forestå dødsbobehandlingen.

Dette er en bobestyrers opgaver

Hvilke opgaver skal en bobestyrer varetage?

Hvilke pligter eller opgaver har en bobestyrer? Det er et godt spørgsmål, som der ikke er noget kort svar på, men vi vil nu alligevel prøve.

En af de vigtigste opgaver for en bobestyrer er, at koordinere et samarbejde mellem arvinger og evt. kreditorer. Derudover skal bobestyreren naturligvis også sikre en korrekt behandling af boet.

Herunder har vi opstillet et uddrag af en bobestyrers arbejde og som det kan fornemmes, er der mange pligter, der skal tages hånd om, så boet bliver korrekt behandlet.

Sikre korrekte arvinger

En bobestyrer skal afklare arveforholdet efter afdøde, så de korrekte arvinger får deres arv. Der kan være oprettet et testamente, men ikke alle testamenter er juridisk gyldige, fordi der f.eks. kan være udeladt børn i testamentet. Dette skal en bobestyrer eksempelvis afklare.

Finde arvinger

Det er ikke altid let at få fat på arvingerne. Dette er også en opgave, som bobestyreren skal klare.

Koordinere med arvingerne

Der skal sørges for, at boet bliver skiftet på bedst mulig vis med arvingerne. Det kan kræve en del koordination.

Sikre boets aktiver

Boets værdi skal være så korrekt, som det er muligt. Dette gøres ved at sikre alle dets aktiver, så der ikke pludselig mangler noget, f.eks. et værdifuldt maleri eller nogle udlånte smykker.

Administrere aktiver

Hvis boet har midler, der kan administreres, så skal dette gøres på den mest optimale måde. Et bo kan f.eks. eje virksomheder, boliger og aktieposter. Det er bobestyrerens opgave at administrere disse ting på bedst mulig vis.

Værdiansætte aktiver

Bobestyreren skal sikre en korrekt værdiansættelse af boets aktiver. Værdiansættelsen benyttes til at opgøre den boafgift, som arvingerne skal betale, når boet skiftes.

Realisere aktiver

Hvis der skal ske en realisering af aktiver, så står bobestyreren for dette. Realisering af et aktiv kan f.eks. være at sælge et hus.Hvis arvingerne er under 18 år, så skal alle aktiver realiseres, da mindreårige ikke må eje f.eks. et hus eller lejlighed.

Proklama i Statstidende

Der skal indrykkes proklama i Statstidende, så det sikres, at alle krav mod boet er kendt. Krav mod boet er typisk gæld til kreditorer.

Orientere kreditorer

Bobestyreren skal fortælle eventuelle kreditorer om væsentlige beslutninger i forbindelse med boets opgørelse.

Repræsentere boet

Hvis der foreligger retssager i boet, så skal bobestyreren repræsentere boet ved disse retssager.

Boopgørelse, åbningsstatus og selvangivelse

Det er bobestyerens opgave at sørge for, at der foreligger en boopgørelse, en åbningsstatus og en selvangivelse på ret vis.

Betale kreditorer

Når boet er gjort op, så betaler bobestyreren boets kreditorer først.

Betale arvinger

Når kreditorer og alle udgifter i boet er betalt, så udbetales arv til arvingerne.

Det er som tidligere nævnt nogle af de mange opgaver, som en bobestyrer varetager. Det kan hurtigt blive meget omfattende, hvorfor de fleste vælger at lade en advokat eller jurist varetage denne opgave. Hvis du vil benytte dig af hjælp til at skifte et dødsbo, så kan du læse mere her omkring hvad en bobestyrer koster.

Når en bobestyrer påkræves

Hvornår skal boet skiftes af en bobestyrer?

Et bo skal skiftes af en bobestyrer – en såkaldt bobehandling, der er udpeget af Skifteretten, som følge af Dødsboskiftelovens kapitel 16, når en af de nedenstående ting gør sig gældende.

Der er således ikke altid et krav om, at der skal være en bobestyrer ved dødsfald, men mange vælger dette alligevel, da processen kan være yderst omfattende.

På anmodning fra en arving

Hvis en af boets arvinger beder om at få en bobestyrer sat på, så skal Skifteretten udpege en bobestyrer til at skifte boet. Dette gælder dog ikke, hvis en arving har anmodet om boudlæg, og betingelserne for boudlægget er opfyldt. Det samme gør sig gældende, hvis den længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo eller får arven udbetalt som ægtefælleudlæg.

Insolvent bo

Hvis boet antages at være insolvent, så skal boet behandles gennem bobestyrer. Dette skal ske med mindre, at arvingerne stiller garanti for hæftelse af gæld. Hvis længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo eller få boet ud som ægtefælleudlæg, så skal boet heller ikke behandles gennem en bobestyrer.

Arvinger er insolvente

Hvis alle arvinger er insolvente, skal der bobestyrer på.

Arvinger repræsenteret ved værge

Hvis arvingerne er mindreårige (under 18 år), så kan arvingerne ikke repræsentere sig selv. De skal derfor repræsenteres gennem en værge. Derfor skal der bobestyrer på.

Bobestyrer gennem testamente

Hvis afdøde har skrevet en person ind i testamentet, der skal agere bobestyrer, så skal denne person behandle boet. I testamentet kan klausulen om den indsatte bobestyrer være ubetinget (så skal der bobestyrer på). Klausulen kan også være frivillig (så bestemmer arvingerne selv om de vil have bobestyrer på).

Skifteretten kan dog i visse tilfælde tilsidesætte bobestyrerklausulen, hvis Skifteretten ikke mener, at testamenteklausulen tillægges væsentlig betydning. Klausulen kan i sådanne tilfælde tilsidesættes, hvis samtlige arvinger anmoder om et privat skifte i stedet.

Tvivl om, hvem der skal arve

Hvis der ikke umiddelbart er arvinger til boet, så skal Statskassen arve boet. I dette tilfælde sættes en bobestyrer til at undersøge afdødes arverækkefølge for at se, om der kan findes en arving. Hvis der ingen arvinger er, så får Statskassen arven.

Ændring af Skifteform

Der kan være mange årsager til, at et bo ændrer skifteform. En af årsagerne kan være, at en arving kræver, at boet overgår fra privat skifte/ægtefælleudlæg/uskiftet bo til bobestyrerbehandling. Dette kan en arving kræve, hvis boet f.eks. viser sig at være insolvent.

Hvis boet viser sig at være insolvent, så kan arvingen benytte sig af udbakningsreglen, som er en fortrydelsesret, når et bo skiftes. Hvis arvingen alligevel vælger at skifte boet selv, så hæfter arvingen for boets gæld personligt.

Kreditorer og legatarer kan kræve, at boet overgår til bobestyrerbehandling, hvis boet ved et privat skifte risikerer at ende som et tab for kreditoren/legataren. En legatar er en arving, der ikke har medindflydelse på fordeling af arven.

Skifteretten kan også egenhændigt forlange, at boet overgår til bobestyrerbehandling, hvis fristen for indsendelse af boopgørelsen overskrides.

Skifteform ikke bestemt inden for rimelig tid

Hvis arvingerne ikke har truffet beslutning om, hvordan et bo skal skiftes inden for rimelig tid, så skal boet skiftes ved bobestyrer. Rimelig tid betyder normalt inden for 6 mdr. efter dødsfaldet.

Disse personer kan være bobestyrer

Hvem kan blive bobestyrer?

Når det kommer til hele processen omkring dødsbobehandling, så kan denne varetages på flere forskellige måder. Mulighederne for hvem der kan være bobestyrer kan opdeles i følgende:

Første mulighed er en bobestyrer, der som regel vil være en advokat, der er udpeget af Skifteretten eller valgt af familien selv. Den afdøde kan også have skrevet en bestemt person i sit testamente. Hver skifteret i landet har udpeget et antal advokater, som har erfaring i at agere som autoriserede bobestyrere. Så hvis Skifteretten udpeger en bobestyrer, så kan du roligt regne med, at det vil det være en advokat med ekspertise inden for bobestyrelse, der varetager opgaven.

Den anden mulighed er at foretage et privat skifte. Hvis et bo skiftes privat, betyder det, at det er arvingerne som i fællesskab står for afvikling af dødsboet. For at man som arving kan vælge, at dødsboet skal behandles som et privat skifte, skal følgende punkter være opfyldt:

• Alle arvinger skal være enige om at boet skal behandles som et privat skifte.
• Dødsboet skal være solvent, hvilket betyder at der ikke skyldes flere penge end der ejes.
• Mindst én af arvingerne skal være solvent og bo i Danmark.

Foruden ovenstående, så kan en hvilken som helst person stå for at skifte boet privat. Når arvinger er enige om at skifte boet privat, så vælger arvingerne dog som oftest en i familien til at stå for skiftet. Denne person er herved boets bobestyrer.

De arvinger, der ikke står for skiftet af boet, skal give bobestyreren en fuldmagt til at skifte boet. Hvis arvingerne vælger en ekstern person, så som en revisor eller deres egen advokat, så skal alle arvinger give denne person en fuldmagt til at skifte boet.

Få svar på alle dine spørgsmål omkring bobestyring

Har du fået svar på alle dine spørgsmål?

Bobestyring er ikke den simpleste sag i verden, og vi forstår derfor godt, hvis der stadig er ting, som du er i tvivl om. Vi har mange sider her i universet, der graver yderligere ned i de mange emner, som relaterer sig til en bobestyrer – se nogle af dem herunder.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os for yderligere råd og vejledning ift. at finde en professionel bobestyrer. Klik på den grønne kontakt-knap og udfyld oplysningerne, så ringer vi dig op!